Sommerferien er slut. Efter syv (!) uger hjemme, er ungerne sendt af sted. De syv uger blev især brugt på at træne behovsudsættelse, og jeg er faktisk blevet helt god til det.
I dag startede mit nye liv. Jeg er helt høj over, hvor priviligeret jeg er. Jeg skal fokusere på mig selv, skrive, være glad og gøre det, jeg har lyst til. Og finde ud af, hvad jeg vil.
Første arbejdsdag er forløbet med et smil som en flækket træsko siddende permanent på tværs af mit fjæs. Jeg kom tidligt op, fik Mindstebarnet afleveret på en tjekket måde i første klasse, og så har jeg ellers været produktiv og genoptaget mit bogprojekt uden at gå i baglås og få skriveblokering. Næsten for godt til at være sandt. Og jeg har kun været afbrudt af frokosten på terrassen. Og kaffepausen. Og smilepausen.
Ellers har jeg indledt ugen med de sædvanlige nyt(arbejds)årsforsætter. Jeg har planlagt og struktureret, købt mapper, organiseret, sat labels på og været fuld af gode intentioner. Og om en uge er systemet reduceret til to sammenglidende bunker: “måske vigtigt” og “jeg forholder mig til det næste år”. Alt ved det gamle.
Jeg overvejer også at skrive et brev til ungernes nye lærere om, at “jeg jo selv er lærer”, og at jeg har sagt op for at have tid til at følge bedre med i mine børns skoleliv. Bare for at få dem op på dupperne…
De kommende måneder kommer til at forløbe således, at jeg står tidligt op og sender mine harmoniske børn i skole med sund morgenmad i maven. Så skal jeg ud at løbe, træne mavemuskler, meditere og fra klokken 9.00-15.00 skal jeg skrive/ være produktiv og ellers bare svæve let rundt 1½ cm over gulvet i et lyst, rent og ryddeligt hus.
Det var tanken. 😉 Eller var det den tyske chokoladereklame, jeg fik flettet ind?
Eller ender det med, at familien kommer hjem, to uger inde i det sociale eksperiment, og finder mig liggende i fosterstilling under spisebordet , stadig i nattøj og med fedtet hår, i en blanding af krummer fra gårsdagens købepizza og kattens hårboller, lettere gennemsigtig, i gang med at æde en rå fisk, sådan lidt Gollum-style, mens jeg klamrer mig hvæsende til telefonen, hvor jeg ser den sjove pittbull køre på skateboard for 11. gang?
Det bliver faktisk rigtig spændende at finde ud af! Men i dag føles det godt.
Rigtig god vind til alle jer, der starter i dag.
Like, del eller følg jagtenpaajahatten.dk
på facebook, Instagram og Bloglovin’.
