Idiosynkrasi: substantiv, fælleskøn
UDTALE [idiosynkʁɑˈsiˀ] eller [ˈidiosynkʁɑˌsiˀ]
BETYDNING: Følelse af stærkt, ofte ubegrundet ubehag ved nogen eller noget; nogen eller noget der fremkalder denne følelse.
Idiosynkrasi. Sådan et dejligt lille ord. Som beskriver den der følelse af noget, der bare ikke er til at holde ud. Fx lyde.
Så her er en top 5 over lyde, der ikke fungerer, når man er idiosynkratisk jahatsløs:
1.Tyggegummignasken
Her handler det ikke kun om lyden, men også det visuelle: Det tomme blik, kæben der kører som på en drøvtyggende kamel, den alvorlige panderynke, som om det er vigtigt at tygge. Og så er der lyden, der bare gentager sig rytmisk i (hvad man frygter er) det uendelige. ”Snask, snask, snask” med en lille aggressiv hovedrysten for hver tyggen. Det virker så ubeskriveligt dumt at spise uden at spise.
BARE STOP DET!
2. Radioreklamer
En ulidelig og uinviteret råben i kommercielt øjemed. Det er som at blive skampulet i øregangen af skingre, overgearede skuespillere. Jeg zapper konsekvent væk, om jeg så er midt i en overhaling på motorvejen eller ved at flambere souffleen.
HOLD SÅ KÆÆÆFT!
(OK, jeg har aldrig flamberet en souffle, men det lød godt.)
3. Søndagssporten i radioen
Goddammit, det er deprimerende. Man får lyst til at skyde sig selv. Det endelige bevis på, at weekenden er slut, bliver leveret af en brægende stemme i en strøm af ligegyldigheder, der ødelægger musikken med et ”så er der udlignet på Lyngby stadion”.
HOLD KÆFT!
(Med mindre, det er Anne Linnet, de afbryder. Så er det okay.)
4. Børn
Bare hold kæft. Generelt.
5. Anne Linnet
Jarj harh det svaart med hendes stææmme og udtaale. Kan nogen forklare, hvorfor det er godt at lytte til hende?
Hun burde lade være.
Husk at følge jagtenpaajahatten.dk på facebook.com/jagtenpaajahatten eller på Bloglovin’.