Jeg bør nok tage mig lidt bedre af min brog, min lille forsømte unge i reden, der med jævne mellemrum skræpper op og giver mig dårlig samvittighed.
Jeg har tilbragt nogle intense uger i min skriveboble, hvor ordene er fosset ud og hvor dramaturgien har bugtet sig som en magelig slange, indtil den til sidst fandt sit leje og pludselig slangede sig, som den skulle.
Og så en dag var slutscenen skrevet, og jeg sad der og gloede på cursorens blinken og følte en lille, ubehagelig tomhed komme snigende. Færdiggørelsen af mit skriveprojekt har været det, jeg dagligt har dyppet mig ned i gennem tre hurtigtløbende uger, hvor jeg har distanceret mig fra den store verden og ligeså langsomt har presset stressens ørehylen og brysttrykken på afstand.
Nu sidder jeg her og ruger på mit nylagte æg, der lige mangler at blive helt færdigudviklet, og tænker, at jeg snart bliver nødt til at lette min hønserøv fra reden og lade nogen læse det. – Selvom det er lidt grænseoverskridende.
Og værre endnu: Når min tekst flyver fra reden, må jeg se, om jeg kan finde ud af at lægge et nyt æg. -Eller måske tage mig lidt af min forsømte brog-unge.
Lige nu føler jeg mig bare mærkeligt ud-skrevet. Eller af-skrevet. Eller noget… I’ll be back! 🙂
#verdensmestpriviligeredemenneske
Like, del eller følg jagtenpaajahatten.dk
på facebook, Instagram og Bloglovin’.