Nu må jeg ud med det. Det er vanvittig ukorrekt og jeg er ked af at sige det. Jeg undskylder på forhånd og ved, at jeg nok mister et par læsere på den her, men here goes:
Jeg synes, at Pippi ER SÅ SKIDE IRRITERENDE på film! Så kom det ud.
Hun er irriterende, når hun smækker sine store, grimme sko op på spisebordet og er klog og bedrevidende overfor de voksne, når hun er til middag hos Tommy og Annika .
Hun er irriterende, når hun hopper i en tønde og ruller syngende ud over et klippevandfald og udløser min morangst.
Hun er irriterende, når hun bare synes, at alt er fantastisk.
Pippi var fantastisk, dengang hun blev født. Dengang, da de fleste børn var af Tommy og Annika-typen og der var brug for opgøret med de voksne. Jeg ÆLSKER Astrid Lindgren. Og har selvfølgelig læst Pippibøgerne højt for mine børn.
Men i dag, hvor jeg bare er et gammelt jahatsberøvet røvhul, der er miljøskadet af, at der er flere Pippi’er end Tommy og Annika’er i en gennemsnitsklasse, synes jeg bare, at hun kan være noget så belastende. Det er ikke længere charmerende at smække fødderne op på bordet og fortælle, at man er klogere end alle andre, og at man gør, hvad man vil. Det er ikke længere et oprør. I dag fremstår den slags unger bare som dårligt opdraget og asociale.
-Og så har hun altid jahat på. Så positiv. Luk røven, Pippi!
(Ja ja ja… Jeg VED det jo godt. Der er så meget godt ved Pippi. Hun er jo super empatisk og socialt ansvarlig og retfærdig og generøs og uselvisk og rummelig og positiv, selv i modgang. Men hvor mange unger gider lige at imitere dét?)