Sommer er min yndlingsårstid og jeg venter på den hele året. Det er der, man med et trylleslag bliver lykkelig. Mærker skuldrene sænke sig, bevægelserne blive langsomme, huden brun og alt er godt. Sol. Afslapning. Hygge på den stylede terrasse med dug, lanterner, bløde hynder og krydderurter i krukkerne. Vi skal være SAMMEN. Hygge. Opleve. Alt bliver godt, når det er sommer.
Det lægger faktisk et vist pres på en.
For på den ene side tænker man ikke over, at det er lykkeårstid, når den endelig er indtruffet. Det bliver lynhurtigt hverdag og man glemmer at være überlykkelig hele tiden.
På den anden side bliver man så bange for, at sommeren er for hurtigt overstået, at man glemmer at udnytte den til fulde. Man stresser lidt over, at den nok snart slutter.
Presset sætter ind allerede ved Sankt Hans. Jeg overraskes hvert år: sommeren er ikke engang startet, og så peaker den samtidig, og derfra bliver dagene bare kortere og aftenerne mørkere. Tiden løber. De to ugers rejse bliver alt for hurtigt fortid, og man får nedtur over at komme hjem. Eller man får nedtur over IKKE at komme på ferie, og man må nøjes med at se andres Facebookbilleder. Og det er altså en besk oplevelse.
(Undskyld for alle de gange jeg har postet idylliske feriebilleder. SORRY! Jeg er klogere nu).
Hvis det er godt vejr, stiller det krav om at udnytte det, og så kan man ikke tillade sig at være indendørs. Man må ikke spilde det! Der er så meget man bør gøre i solskin, og det er absolut ikke ok at ligge foran fjernsynet. Med mindre der er Tour de France. Men det er så kedeligt, at det indebærer en straf i sig selv, og så kan man jo købe aflad på den måde og med god samvittighed ligge på sofaen og ærgres over solens irriterende genskin i tv-skærmen.
Hvis det IKKE er godt vejr, er der åbenbart intet, der er muligt, man kan ikke komme ud og lave noget som helst, og så er det også galt.
Måske skal efteråret være min nye yndlingsårstid. Der forventes ikke så meget. Det er noget med at være indendørs under et tæppe uden lykkekrav. Hverdagen kører, man skal ikke finde på dagsprogram hver dag. Så skal man bare kigge tilbage på de gode minder, man knoklede rundt for at skabe i sommermånederne. Der kan jeg være med. Måske man bare bliver lykkelig uden at opdage det. Gudskelov er efteråret indtruffet i juni måned i år, så der er ro på.
Og jeg er blevet så gammel, at jeg i denne historisk våde sommer faktisk værdsætter, at jeg har brugt pengene på drønfrække ting som omfangsdræn og en faskine i græsplænen i stedet for en tur til Italien.
Og bedst af alt: i morgen starter mine tidligere kollegaer på arbejde. Det gør jeg ikke. Måske burde jeg sætte mit vækkeur til kl. 6, bare for at værdsætte det faktum inden jeg sover videre og drømmer om jahat, kastaniedyr og varm kakao.
Like, del eller følg jagtenpaajahatten.dk
på facebook, Instagram og Bloglovin’.
