Kort postkort fra Guds eget land:
Er lidt træt efter gårsdagens selskab på rooftop (fri) bar, hvor jeg forsøgte mig med tredobbelt multitaskingprojekt:
At slubre mojito nr. ?? i mig skråstreg at konversere med den norske ambassadør skråstreg at spise nogle meget fedtede kyllingevinger imens. Jeg glemte helt, at jeg ikke var god til norsk, da jeg fik øje på mine fingre, hvor rester af den grønne serviet var klistret napalmagtigt fast til mine fingre pga. kyllingefedtet, og jeg spekulerede på, om det samme mon var sket for min overlæbe, og at jeg måske stod med et grønt Village People overskæg og nikkede, som om jeg forstod, hvad ambassadøren sagde. Nå, hvad gør man ikke for diplomatiet…
Har også erkendt, at jahat er en del af den amerikanske folkedragt. Det er bare awsome. Man burde skilte om det i lufthavnene på linje med Sika. Nåede vist at blive lidt inficeret af det og tog mig selv i at sige ordet “wonderful” mere end en gang. Time to go.
Har købt børnesikret chokolade med hjem. (Se billede). Man skal virkelig være sukkerhungrende for at sluge den her. Men man kan bruge papiret som bogmærke, som den gamle kinesiske dame, der solgte dem, sagde. Hvorefter hun slog en besynderlig latter op.
Jeg fandt senere ud af, at jeg (løbende ud mod gaten) havde betalt 45 kr. for det lille stykke Trumpchokolade. Så tror da fanden, at hun grinte.
#jahattenleavingtheUS
Husk at følge jagtenpaajahatten.dk
på facebook, Instagram eller Bloglovin’.