Søndagstop fem over vigtige løbeerkendelser

Det forbandede ved at kaste sig ud i en fast søndagstop fem er, at man nogle gange -som i dag- bare ikke aner, hvad man skal skrive. Helt blank. Så jeg valgte overspringshandlingen og tog ud for at prøve at løbe igen.

For første gang nogensinde løb jeg med musik i ørerne, hvilket faktisk var en succes, og jeg klarede otte kilometer (prale prale) uden at få tykstegssmerter eller andre skader. Endnu.  Og jeg nåede på min (virkelig pralelange) tur frem til fem interessante og vigtige erkendelser:

1. erkendelse:

Min løbestil og mit tempo er åbenbart 100% styret af den musik, der tilfældigt dukker op i mine ører. Jeg har for eksempel både en sexet Blondie-løbestil, en langsom, cool blues-løbestil og en virkelig stram og hurtig techno-løbestil, hvilket jeg slet ikke vidste.

2. erkendelse

Jeg skal for fremtiden planlægge spillelisten bedre og droppe bland-funktionen, så jeg ikke starter turen med al jeg-slår-dig-ihjel-musikken, som åbenbart resulterer i en jeg-skal-løbe-som-død-og-helvede-fra-den-rasende-tyr-løbestil.

3. erkendelse

Jeg skal lægge bedre mærke til skiltningen, så jeg ikke bliver ved med at ende på det røde mountainbikespor, hvor jeg skal forcere trærødder, huller, mudderpøle, klipper og bakker med bakker på, samtidig med at jeg praktiserer førnævnte jeg-skal-løbe-som-død-og-helvede-fra-den-rasende-tyr-løbestil med jeg-slår-dig-ihjel-musik i ørerne. Det er lidt dumt.

4. erkendelse

Mine løbesko må være af en helt usædvanlig god kvalitet. Jeg har haft dem siden 2008, og de er ikke slidt op endnu.

5. erkendelse 

I min skov er der flere bakker, der går opad, end bakker der går nedad. Det overvejer jeg lige at tale med kommunen om.